Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
_MG_0365

Nordmanden der ikke kan stå stille


I will try the upmost try to be rhythmical (c’mon talk)

Jarle Bernhoft behøvede ikke at frygte mangel på rytme, da han i går skød en omfattende turné i gang på Århus’ Train.

Musikmageren

Med en brise af norsk friskfølelse stryger Bernhoft på scenen bare 10 min efter lovet koncertstart. Ingen stjernenykker her. Han er ikke alene. Med sig har han et band på ikke mindre end 11 medlemmer. Det er ellers ikke fordi den talentfulde musiker ikke selv kan styre sine instrumenter. Hist hives der en tværfløjte frem, her en tamburin.

Udover en fortid som rocksanger i bandet Span, er Bernhoft også langt hen af vejen mere kendt for en art one-man show, hvor han indspiller og spiller samtidig, således at han kører flere musikspor oven i hinanden, ved hjælp af en såkaldt loopmaskine. Således sendte han også bandet på pause henover et par numre, bl.a. hittet ’c’mon talk’, mens han brillerede i denne musikform.

Man of the crowd

Men resten af tiden var nordmanden mandsopdækket og det klædte ham til det bedste. Her fik han plads og tid, til også at ryste sine hofter, og holde hænderne højt i vejret over den musik, som han tydeligvis nød til det ekstreme. Det samme gjaldt for Train, som var forvandlet til en groovy blanding af rokkende, storsmilende mennesker. En menneskemængde som Bernhoft holdt i sin hule hånd koncerten igennem, med vittig småsnak, krav om medsang, og en enorm mængde energi, som holdt ham på scenen til over halvanden times fest.

Større lyd

Bernhofts musik er svær at give en fast definition. Nordmanden er bl.a. kaldt en nordisk Stevie Wonder og en Prince of Soul. Men koncerten i går dirrede også i svingninger mellem alt fra smukke kor-prægede ballader som ’stay with me’, til den New Orleans swingende ’Rats and Raccoons’, til den langsomt-funky ’streetlights’. Alt i alt en fed, og som Bernhoft selv, varieret koncert, med flotte præstationer af bl.a. en killer bassist, en fantastisk saxofonist og rigtig gode korpiger. Det gav klædeligt Bernhofts musik en større lyd og dybere bas end hvad ikke-live versionerne kan.

Der er stadig få billetter tilbage til turneens Danmarks del, som omfatter Odense, Herning, Esbjerg, Aalborg, København, Roskilde og Kolding. Når man ham ikke i Danmark, skulle der være rig mulighed for at fange rytmerobotten andetsteds i Europa, hvor han turnerer helt frem til juli: http://www.bernhoft.org/

Billetter til koncerten i Aalborg d. 28/3 fx:   http://www.billetlugen.dk/musik/20726/bernhoft-m-band/

 

 

 





Skriv en kommentar til Nordmanden der ikke kan stå stille