Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
fodselsdag

Konkurrence: Kultur22.dk fylder 1 år


Kultur22.dk fejrer 1-års fødselsdag! I løbet af det forgangne år har mere end 15 kulturspottere fra hele landet bidraget med over 200 spændende kulturelle indslag på siden. Mange læsere har trofast fulgt med, siden vi gik i luften 7. Marts 2011, og endnu flere er løbende kommet til. Som tak fordi du gider at læse med, trækker vi lod om de to nedenstående print, som kunstshoppen TANK i Aarhus har været så flinke at donere. De heldige vindere bliver fundet d. 21. marts.

 

SÅDAN DELTAGER DU:

– Del dette indlæg på din Facebookvæg (f.eks. ved at trykke “Synes godt om” i bunden af indlægget”)

– Skriv på Kultur22.dks facebookgruppes væg, hvilket print du gerne vil have, hvis du vinder.

 

Bears af Strong Arms (A3, print) – Signeret på forsiden

My Friends af My Buemann (A3, print) – signeret på bagsiden

 

 

 

Læs mere om TANK her:

 

TANKSTATION FOR UNG KUNST

I Mejlgade i Aarhus findes TANK: et åndehul af en kunstbutik. Væggene er prydet med kunst, som er tilgængeligt for selv den studerendes pengepung. Ligesom priserne er stemningen i butikken helt jordnær; et roligt nummer af Iron and Wine spiller i baggrunden, og der er friskbrygget kaffe i krusene. I mellemtiden fortæller TANKs ene ejer, Kristina Green Bonne, om kunsten, miljøet og ideen bag butikken.

 

Nøje udvalgte værker

Kristina Green Bonne og Jane Bang Nørgaard er de to indehavere af den alternative kunstshop. I maj 2011 slog butikken dørene op for første gang. I starten trak de to indehavere på deres eget netværk af kunstnere, men siden hen har mange kunstnere selv henvendt sig med print, tryk og tegninger, som butiksejerne nøje kan vælge imellem.

 

TANK – en fysisk blog

Mens internettet byder på blogs og webshops, hvor kunsten frit florerer, forklarer Kristina Green Bonne, at TANK er som en fysisk blog, hvor kunderne kan komme forbi, bladre i kunsten og få en historie med på vejen om de mange billeder. Mange gange henvender TANK sig også til de kunder, der i forvejen ikke selv opsøger kunsten på nettet, men i stedet kan beundre den i butikken, før den får et nyt hjem. Kunsten får også lov at slå sig løs i butikkens magasiner og bøger, der pynter som farverige indslag på borde og hylder i butikken.

 

 

Kunst og kruseduller fra hele verden

De mange billeder hos TANK er lavet af både lokale, nationale og internationale kunstnere fra lande som Canada, Spanien og England. For tiden har butikken værker fra ca. 25 forskellige kunstnere. Den engelske illustrator Daniel van der Noon startede sin karriere hos TANK, hvor han solgte sine motiver med bitte små kruseduller. Imellem tiden er hans navn vokset sig større, og van der Noon har bosat sig i Aarhus, hvor han er blevet godt funderet i det lokale kunstnermiljø.

 

Den engelske illustrator Daniel van der Noon har etableret sig i det aarhusianske kunstnermiljø

 

Lad lokalmiljøet spire

På sigt håber de to indehavere, at lokalmiljøet i og omkring Mejlgade vil byde på flere alternative initiativer, der sammen kan løfte kunsten og kulturen og invitere flere interesserede indenfor. Den 7. April inviterer TANK til udstilling af kunstneren Dorte Naomi, hvis illustrationer byder på et dystert univers. Kig forbi TANK – Mejlgade 48a, 8000 Aarhus C. Se TANKs hjemmeside for mere info, åbningstider, osv.

 

 

FLERE BILLEDER FRA BUTIKKEN (© KULTUR22.DK)





Skriv en kommentar til Konkurrence: Kultur22.dk fylder 1 år

1 kommentar

  1. Tak for et dejligt år! :-) Og det ville være SÅ fint med Bears af Strong Arms hjemme hos mig….