På lørdag d. 31 marts åbner udstillingen: Modernisme – maleriets fornyelse 1908-41 på Aros. Det er første gang nogensinde, at Aros præsenterer deres samling af danske modernister – og jeg glæder mig som et lille barn! De danske modernister bliver præsenteret i sammenhæng med nogle af deres udenlandske forbilleder og kolleger; der vil bl.a. være navne som: Paul Cézanne, Fernand Léger og Robert Delaunay, i selskab med nogle af de ypperste danske modernister som Harald Giersing, Sigurd Swane, Vilhelm Lundstrøm og Edvard Weie. Udstillingen er en hyldest til modernismens begyndelse og det bliver storslået, så kom og vær med til, at se nogle af de værker, der ændrede 1900 tallet og måden man så og gengav verden på, og lad dig blive opslugt i deres vidunderlige form – og farvesprog.
Hvis der er nogen, der vil mig noget så befinder jeg mig på Aros det næste lille halve års tid..
http://www.aros.dk/besoeg-aros/udstillinger/2012/modernisme-maleriets-fornyelse-1908-41/