Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Woman I de Kooning

Kender du Ab Ex’erne?


- Kunst er for os en rejse ind i en ukendt verden, der kun kan udforskes af dem, der tør løbe risikoen, skrev de amerikanske billedkunstnere Adolph Gottlieb, Barnett Newman og Mark Rothko. Tør du løbe risikoen og lære de amerikanske ekspressionister (Ab Ex’ere) bedre at kende?

Kunstinteresserede kender måske Jackson Pollock, en af de fremmeste amerikanske ekspressionister? Pollock var kunstneren, der med store armbevægelser dryppede oliemaling på lærredet og for altid ændrede opfattelsen af kunst.

Lærredet skulle ned fra staffeliet og placeres på gulvet, hvor det kunne angribes fra alle sider. Malingen blev spontant dryppet, klasket eller smurt på lærredet frem for omhyggeligt at blive anbragt. Nu skulle underbevidstheden styre motiverne og bevægelserne. Lærredet blev den arena, hvor kunstneren skulle optræde og blotte sit indre. Jackson Pollock arbejder her i sit studie i East Hampton. Han oplevede stor succes med sin nyskabende maleteknik. I 1949 kaldte det amerikanske livsstilsmagasin ”Life” ham: Den størst nulevende kunstmaler i USA. Syv år senere omkom han i en bilulykke dybt alkoholiseret og livstræt.

Jackson Pollock fandt, at vejen til at lave kunst ligeså vigtig som værket selv. Ja, faktisk var det enkelte maleri faktisk bare et aftryk af den endnu vigtigere kunstneriske skabelsesproces: Sammenspillet mellem kunstneren og lærredet. Lyder det højtravende? Måske… Men kunst var for første kuld fra New York-skolen (kaldet de amerikanske ekspressionister, American Expressionists) dødelig alvor.

Ab Ex’erne  så sig selv som myteskabere, der ved at lade underbevidstheden styre arbejdet skabte eviggyldige universelle malerier. Store monolitiske malerier, hvor lærredernes kanter var lige så vigtigt som midten, og hvor farverne på paletten blev anvendt ud fra den effekt, de ville have på beskueren.

De amerikanske ekspressionister flyttede i midten af 1940’erne fokus fra Paris til New York som den vestlige verdens kunstmetropol. Ab Ex’erne gav amerikansk malerkunst et selvstændigt udtryk, en spontanitet og psykologisk kraft som stadig fænger og inspirerer i dag. MOMA opfordrer iPad-brugere til at lære de amerikanske ekspressionister (Ab Ex’ere) bedre at kende på en gratis App til iPad’en.

Læs mere om Ab Ex’erne og se eksempler på deres kunst herunder, og læs mere om MOMA’s kunst-App nederst på siden.

 

Den hollandske billedkunstner Willem de Kooning (1904-1997) flyttede til USA i 1926. Her mødte han ti år senere den smukke Elaine, der delte hans interesse for og praktiserede malerkunsten. De Kooning blev af flere kunstkritikere regnet som den førende amerikanske abstraktionist, især efter Pollocks tidlige død i 1956. Her ses et af hans karakteristiske groteske kvindeskildringer: "Woman/Verso: Untitled, 1948".

 

En gyngestol inspirerede Franz Kline (1910-1962) til det foretrukne motiv: Sorte streger i hele lærredets længde på en grundet hvid baggrund. Det var de Kooning der gav vennen idéen, da han bad ham male efter et billede af en gyngestol lagt på en overhead-projektor. Gyngestol forstørrede Kline op, så genkendeligheden til sidst forsvandt. Kline var desuden inspireret af asiatisk kaligrafi-kunst, og ligesom De Kooning og Pollock var han en action-painter, der brugte tydelige armbevægelser og store penselstrøg. "Painting no. 2, 1954."

 

I sine sidste leveår producerede Mark Rothko (1903-1970) en serie af sorte rektangler på grå baggrund. Rothko var det han malede; han var depressiv og misbruger af alkohol og piller. I begyndelsen af 1970 skar han blodårerne over i albueleddene og forblødte. Rothko forstod til fulde at udnytte farvernes psykologiske effekter i sine farvefelter. Han ville udtrykke basale menneskelige følelser som sorg, fortvivlelse og ophidselse. For hans samtid var malerierne så stærke, at flere beskuere brød sammen og græd, når de så hans malerier. Herover: "American, No. 14, 1960".

 

Anerkendelsen lod vente på sig for Barnett Newman (1905-1970). Han måtte flere gange overveje sin fremtid som kunstmaler, men i 1958 kom han med på MOMA's udstilling The New American Painting, og herefter gik det fremad. Newman fandt sin unikke stil ti år før, da han på et okkerfarvet lærred påførte en lys orange vertikal streg, der delte maleriet i to. Stregen kaldte han en "zipper", og disse lodrette streger kom til at dominere Newmans malerier og indgår også i hovedværket "Vir heroicus sublimis" fra 1950 herover.

 

Flere af de amerikanske ekspressionister søgte at indarbejde mytiske elementer i deres malerier. For William Baziotes (1912-1963) der havde græske rødder lå den græske mytologi lige for, men også et besøg i Bronx' Zoo, hvor han blev fascineret af næsehornet inspirerede ham til hovedværket "Cyclops" fra 1947.

 

Trods beskyldninger for at gentage sig selv i det uendelige, så fortsatte Robert Motherwell (1915-1991) med at producere sine spanske elegier. Motherwell, der blev dybt fortørnet over Francos magtovertagelse i Spanien, fastholdt at hans malerier ikke var politiske. I stedet koncentrerede malerierne sig om sammenspillet mellem liv og død, og tabet af noget, man havde elsket engang. Det blev til over hundrede spanske elegier med de dominerende sorte figurer, heriblandt "Elegy to the Spanish Republic, No. 34" fra 1954.

 

Selv om mænd udgjorde flertallet iblandt de amerikanske ekspressionister var der også kvinder imellem bl.a. Joan Mitchell, Helen Frankenthaler, Hedda Sterne og Jackson Pollocks kone, Lee Krasner (1908-1984), der trods ægtemandens berømmelse fandt sit eget selvstændige udtryk. Her hendes maleri "Gaea" fra 1966.

 

Det var psykologen C.G. Jungs teorier om den kollektive underbevidsthed, der inspirerede Adolph Gottlieb (1903-1974). Han startede med at inddele sine lærreder i felter med symboler (pictografer), og hver gang han stødte på et lignende symbol i primitiv afrikansk eller oceanisk kunst, så stoppede han med at bruge det. Gottlieb vil skabe et enestående malerisk symbolsprog, og denne søgen ledte ham i retningen af de nærmest tidløse "Burst" (udbrud) malerier i 1957 med de farvede "sol-lignende" runde skiver. Dette motiv fortsatte Gottlieb med at male, trods sin hjerneblødning i 1970 og frem til sin død fire år senere. Herover "Burst 1973" fra 1973.

 

Af alle de amerikanske ekspressionister er Clyfford Still (1905-1980) måske den mest komplicerede. Han blev notorisk kendt for sit had til kunstscenen i New York, for at lægge sig ud med de andre malere i New Yorker-skolen, for sine høje tanker om sin kunstnerrolle og sit iltre temperament. Still blev den førende ekspressionist på den amerikanske vestkyst som skildrer af "flamende liv". Nogen vil fremhæve, at de ser Stills sammensatte og kantede indre få udtryk i hans malerier.

 

En journalist der tydeligvis undrede sig over Jackson Pollocks måde at tilføre sine lærreder maling spurgte ham: - Hvornår ved du, at du er færdig med et maleri? Pollock svarede: - Hvornår ved du, at du er færdig med et samleje? Her ses et af Pollocks hovedværker "Autumn Rhytm (Number 30)" fra 1950.

 

Nina Leens ikoniske foto af "The Irascibles" gruppen af ekspressionister, der nedlagde protest imod en kunstnerisk jury på New York Metropolitan Museum. De fleste af de store amerikanske ekspressionister er med på fotoet i bagerste række ses: Willem de Kooning, Adolph Gottlieb, Ad Reinhardt og Hedda Sterne. Mellemste række: Richard Pousette-Dart, William Baziotes, Jackson Pollock (siddende med siden til), Clyfford Still (med armen hvilende på højre knæ), Robert Motherwell og Bradley Walker Tomlin. Forreste række: Theodoros Stamos, Jimmy Ernst, Barnett Newman, James Brooks og Mark Rothko.

Du kan se flere malerier og lære mere om de amerikanske ekspressionister på MOMA’s (Museum of Modern Art) gratis app til iPad “AB EX NY” som du finder her.





Skriv en kommentar til Kender du Ab Ex’erne?