Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Mark Essen_Malfunction

Tour de Kunsthal I: Space Invaders


Kirken på Nikolajs Plads midt i København er blevet invaderet. Af computerspil. Kommercielle playstationspil råber om kap med kunstværker, som har lånt træk fra computerspilsæstetik.

Udstillingens titel ”Space Invaders” henleder måske først og fremmest tanken på retrospillet af samme navn, hvor groft pixellerede 2D-rumvæsener må skydes ned, før du selv lider game over-døden. Allerhelst indrammet af en tung, grå 12’’-kasse med en tyk, buet skærm, der med jævne mellemrum går i sort som følge af overophedning. Og dette vidunder er naturligvis at finde i udstillingen. Men i Kunsthallen Nikolaj bliver også din egen fornemmelse af rum invaderet. Det kommer bl.a. til udtryk i et tetrislignende spil, hvor op og ned jævnligt bytter plads – og mange flere, som må opleves og ikke kan ydes retfærdighed af flad skrift på flad computerskærm.

Mine favoritter:

Johann Sebastian Joust, Natalie Seery. Stærkt underholdende. Kræver to eller flere deltagere. Hver deltager udstyres med en lysstav med sensor, som registrerer bevægelse. Som en af de få er installationen ikke udstyret med en skærm; til tonerne af J. S. Bach kredser man om hinanden og skal forsøge at få modstanderen til at bevæge sig ude af takt til musikken, hvormed han taber.

"Johann Sebastian Joust", Natalie Seery. Pressefoto.

Today I died, Jacob Tækker. Tankevækkende. Med en pistol sigter og skyder man på en forsvarsløs mand på lærredet. Men når man rammer plet, bliver hans lig liggende i bunken af andre døde kroppe, som man må forholde sig til, i modsætning til klassiske computerspils anonyme fjender, der forsvinder i det blå. Tælleren i øverste venstre hjørne skifter fra ”Today I died 155 times” til ”156 times”

"Today I died 1 time", Jacob Tækker. Foto: kunstnerens.

"Today I died 156 times", Jacob Tækker. Foto: kunstnerens.

Underholdningsnarkoman Som kunsthalsgænger oplevede jeg, at de mange værker, der opfordrer til interaktion gjorde mig utålmodig med værker uden mulighed for deltagelse. Fx er jeg normalt meget begejstret for videokunstneren Bill Viola, men hans bidrag til udstillingen, The Night Journey, hvor man styrer en figur gennem en tåget verden, blev grænseløst frustrerende pga. mangel på action. Man må således forberede sig på at udvikle sig til kortluntet spilkonsument. Personlighedsforstyrrelserne gør dog også ”Space Invaders” anbefalelsesværdig. Der er stor underholdningsværdi i at opleve de andre besøgendes vredesudbrud – for slet ikke at tale om ens egne udskejelser. Det er på alle måder den flade 20’er værd.

Ps. Der er stadig plads til analoge værker – fx kirketetris:

"Tetris", Michael Johansson. Pressefoto.





Skriv en kommentar til Tour de Kunsthal I: Space Invaders