Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
this-must-be-the-place-movie-image-sean-penn-01

Pensioneret rockstjerne på nazi-jagt


Hvis du er til forudsigelige slutninger, storromance og lækre mennesker på lærredet, er “This Must Be the Place” ikke filmen, du skal se. Sean Penn spiller den pensionerede rockmusiker, Cheyenne, hvis tilværelse er gået i stå. Cheyenne har bevaret rock n’ roll stilen, men der er ikke mange syrede guitarriffs at spore i hans langsommelige, ex-stofmisbruger-bevægelser og bedstemor-brillen om halsen. Egentlig kan der trækkes flere lighedstegn imellem Cheyenne og de to rockstjerner Ozzy Osbourne fra Black Sabbath og Robert Smith fra The Cure.

Da Cheyennes far dør, må Cheyenne rejse til USA. Han bryder ud af kedsommelighedens mure og tager på en længere rejse for at finde samme nazist, hans jødiske far har forsøgt at finde i 30 år. Rockstjernen skaber sit eget lille eventyr i mødet med forskellige skæbner.

”This Must Be the Place” ryster mange humoristiske perler ud af ærmet. Cheyennes skingre grin, hans umiddelbare kone, der arbejder som brandmand, og filmens mange små samtaleemner bidrager alle til den overraskende side af filmen. Samtidig dukker hjertevarme og empati også op flere gange for de mennesker, som Cheyenne møder på sin rejse i USA.

Filmen har sin titel fra Talking Heads sangen af samme titel fra 1983. Talking Heads optræder i filmen under en særdeles fed livekoncert fra New York. Hvis du er til overraskelser, smil på læben og forunderlige scener, er ”This Must Be the Place” en god afstikker på en biograftur. Se traileren herunder:





Skriv en kommentar til Pensioneret rockstjerne på nazi-jagt