Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
sacred_and_profane1

Kunst i provinsen – Vejle Kunstmuseum


Langt størstedelen af kulturen i Danmark er samlet omkring storbyerne. Mit mål er at finde ud af, om kulturen i provinsen er værd at bruge tid på – Eller om man skal ud på en længere rejse for at opleve ordentlig kultur?

Vejle Kunstmuseum er bl.a. aktuel med en særudstilling af Martin Bigum under titlen ”Struktur under huden 2003-2011” Denne udstilling er en spændende og anderledes kunstudstilling med drejende billeder midt i rummet, roterende billeder på væggen samt en film hvor kunstneren danser med sine værker. Alt sammen kunst og værker som får tankerne hen på eventyr og fantasi med et tvist af rædsler og horror.

Derudover er Vejle Kunstmuseum ligeledes aktuel med en udstilling af Lene Juhler under titlen ”Johanne – Christine”. Hele billedserien har samme model, Christine, som på alle billederne bærer Johannes hvide kjole – deraf titlen. Lene Juhler har en rigtig fin malerteknik og alene det gør udstillingen et besøg værd. Universet som man træder ind i med hendes billeder er fabelagtig og idéen med at bruge samme model på alle billederne giver udstillingen en rigtig fin sammenhæng.

Foto: Søren Hauge Carlsen

Udstillingerne på Vejle Kunstmuseum er et bevis på, at provinsmuseerne også har noget spændende at byde på og man ikke nødvendigvis behøves at tage til storbyerne for, at opleve interessant og anderledes kunst.

Udstillingerne løber henholdsvis frem til 18. og 4. marts





Skriv en kommentar til Kunst i provinsen – Vejle Kunstmuseum