Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
DADIU

DADIU


 

Den danske spilskole DADIU (det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning) udsendte i december en række spændende projekter fra skolens elever.

Der er tale om gratis spil, som kan spilles i de vedhæftede links, ved hjælp af en simpel internet-browser. Under styrelse af multikunstneren Gunnar Wille, har DADIU siden 2005 udviklet spil i et bredt samarbejde med forskellige kunstuddannelser i Danmark. Dvs., at elever fra diverse design-, kunst- og it-uddannelse samt elever fra Den Danske Filmskole alle går sammen om at simulere spiludvilking, som det foregår inden for den virkelige spilbranche. Og det er kommet nogle rigtig interessante spil ud af.

 

Back to Bed

“Back to Bed” udspiller sig et skørt univers, som låner hos de store surrealistiske mestre. Her er M.C. Escher’s hjernevridene konstruktioner, Salvador Dali’s smeltende urer og Magritte’s karakteristiske æbler og bowlerhatte. I disse højst utraditionelle baner handler det om at føre søvngængeren Bob tilbage i seng uden at han vågner. For at det kan lykkes må man styrer ham uden om diverse forhindringer ved hjælp af Bob’s underbevidsthed, Subob. Et utroligt simpelt koncept, som får liv igennem sin fantastiske nytænkning af banedesign.

 

Distorpia

I Sci-fi-spillet “Distorpia” er et boligkompleks og dets indbygger forsvundet og strandet som digitale ånder i en digital verden, der eksisterer ovenpå vores egen. Vores opgave i spillet er at undersøge hvad der er hændt ved at løse gåder, som kræver at man skifter mellem den “virkelige” og den digitale verden. Spilleren er i stand til at scanne ting (i spillet) som så kan benyttes til at løse gåderne på det digitale plan. Det skaber en unik spiloplevelse da skellet mellem den “virkelige” og den digitale verden langsomt udviskes.

De andre spil som skolen udgav i december er Blackwell, A Mother’s Inferno, Hell Driver og Wake Up Clone, og er sammen med de ovenstående med til at give billedet af en dansk spilbranche i rivende udvikling. En spilbranche, hvor vægten lægges på fornyende fortællegreb og en unik oplevelse.

Her kan spillene spilles:

http://backtobed.dadiugames.dk/

http://distorpia.dadiugames.dk/

http://blackwell.dadiugames.dk/

http://amothersinferno.dadiugames.dk/

http://helldriver.dadiugames.dk/

http://wakeupclone.dadiugames.dk/

 

DADIU’s øvrige produktioner kan findes her:

http://dadiu.dk/spil





Skriv en kommentar til DADIU