Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
One_Day-209994265-large

Nostalgiske smilebånd i kærlighedskomedie danser på stabilt is


Hvis du her en tirsdag eftermiddag tripper og knuger hænderne for at få varmen tilbage fra blæsevejret udenfor, bør du tage David Nicholls’ roman “Samme dag næste år” i hænderne og ligge dig ned under din dyne med en kop the i hånden og leve dig ind i en verden, hvor du helt sikkert ikke kan hive dig ud af igen.

Samme dag næste år, er skrevet af David Nicholls og filmatiseret af Lone Scherfig. Filmen gik i biografen i september måned 2011. Bogen gennemførte sin udgivelse med overraskede anmeldelser og med titlen “Årets kærlighedsroman”.

 

“d. 15. juli 1988″

d. 15. juli. Dette lyder sikkert som en dato, blandt alle de andre i hver evig eneste måned på årets 12 måneder, men i romanen, knytter denne dag, hver evig eneste år, de to personer i romanen, Emma  og Dexter sammen, da det var den dag, deres venskab blev født.

d. 15 juli 1988 –  efter pinlige kommentarer og en snært af charme, befinder Emma og Dexter sig i en lykkerus af generthed og små kys, der varmer deres kinder hjemme i Emmas studenter lejlighed, hvor ædrueligheden bliver fniset af. De bliver gode venner. Venner, der tænker tilbage på den dag, d. 15 jul, 1988, hvor de kunne have blevet kærester.

 

Tyve år, to liv

Handlingen strækker sig over tyve års søgen efter følelsen af kærligheden, der kan binde Emma og Dexter sammen igen som dengang i 1988. De lever hver deres liv. Dexter bliver studievært, hemmelig alkoholiker, sindsforvirret fader, boheme fyr i udlandet og pigernes scorekarl, der ikke kan holde fast i nogen af dem. Mens følger Emma drømmen om forfatterskab i Paris med franske mænd, hun bliver skolelærertid, får komikerkæresten Ian, skodjobbet som mexicansk tjener og græder tårer, der skriger af savn overfor denne mand, hun aldrig er kommet over – Dexter. Trods deres forvirrende liv i forskellige verdensdele og mentale situationer, fårmår de ikke at miste gløden, der underbygger deres nyforelskelse for hver gang, de ser hinanden.

“Jeg kan godt forestille mig dig som fyrreårig.” sagde hun lidt ondskabsfuldt. “Faktisk kan jeg se det for mig lige nu.” Han smilede uden at åbne øjnene. “Fortæl mig om det.” 

Romanen beskriver følelsen med komiske træk og tårefremkaldende citater, der sprudler af livslykke og er samtidig en banebryder af klicheen. Den rummer oplevelser, hvor hårene i nakken rejses. Pinlige situationer, hvor man skriger af forlegenheden, der smitter fra Davids realitets beskrivende ord. Og ikke mindst af alt – efterlader bogen og ikke mindst filmen røde øjne, overraskelse og smil, der varer ved. Den godskriver vores trang til at være romantiske uden at være for meget, og den er samtidig en dybt seriøs bog, der sætter sine spor i hukommelsen. Det er i den grad en af de bøger, og ikke mindst film, jeg stærkt kan anbefale at se – hurtigst som muligt!

 

Nedenstående link viser traileren til filmen.

http://www.youtube.com/watch?v=GU4qLmIXbOE

“Whatever happens tomorrow, we had today. I’ll always remember it.” 

 

 

 





Skriv en kommentar til Nostalgiske smilebånd i kærlighedskomedie danser på stabilt is