Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
249digte

Guldfasanens blog-roman


Hvornår har en digt sidst ændret dit liv?

Et sted i Norditalien stabler en afdanket gymnasielærer, men produktiv poet sine digte i sin vindueskarm. Han færdiggør digt nr. 249 og døser hen i middagsheden. En kærkommen brise griber upåagtet digtene, strøer de private skriverier ud over gaderne, og den anonyme forfatter forandrer uden at vide det sine læseres liv.

Kunstneren er et centralt motiv i Søren Laus blog-roman Tohundrede og niogfyrre digte. Lau (hvis blog-aka er Guldfasan) skriver om kunstneren, der ikke aner, hvad han sætter gang i, om menneskets sære behov for kunstnerdyrkelse, for at kende kunstneren bag den store poesi. Om hvorvidt man kan adskille værk og ophav. Dette gør han med malende beskrivelser og underfundige iagttagelser, fx

”…at koge pasta i den helt rigtige mængde – se dér er en opgave, der kræver stor fokus, forsigtighed og fornemmelse og kun lader sig gøre efter mange forsøg, og kun hvis du besidder en nøjagtighed og følsomhed ud over det sædvanlige. Et godt digt er langt mere simpelt at lave”

Blog-romanen har ligget tavs i et par måneder, men efter sigende skulle nyt materiale være på vej. Og hvis ikke du har fulgt med fra begyndelsen, er de første 27 kapitler at finde på bloggen.

Om Søren Lau

Søren Lau er i øvrigt også sangskriver og udgav i foråret albummet Udsigt til indsigt. Han er nu frontfigur i bandet Familien Danmark. Læs mere på hans (godt nok ikke så aktive) blog Guldfasan, som linker til youtube, facebook, blog-romanen og mere til.





Skriv en kommentar til Guldfasanens blog-roman