Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Blommetærte

Tastespotting serverer den flotteste mad



Internettet er – især med allemandsejet af blogging – en skov af opskrifter. En hurtig Google-søgning viser, at der findes 889.000 sider med opskrifter på müesli og intet mindre end 24.800.000 sider med en version af den klassiske tomatsauce. Det er en jungle.

Heldigvis har Sarah Gim fra Los Angeles sat sig for at sortere i retterne.  Hendes hjemmeside, tastespotting.com, opdateres løbende med de lækreste, mest spiselige billeder, for at du ikke behøver at gå skoven igennem for at finde frokosten. Og hun er rigtig dygtig til det. Hendes side er fuld af farverige, innovative og inspirerende billeder, der indbyder til impuls-bagning og spektakulære middagsselskaber.


Tastespotting.com får omkring 1000 ansøgninger om dagen fra mad-bloggere verden over, der vil have netop deres pastaret eller morgenbrød på siden, men det er kun de flotteste billeder der klarer det, og det er et krav, at de henviser til en god hjemmeside, der kan noget mere end bare at tage billeder. Maden skal være i orden.

I øjeblikket er tastespotting domineret af efterår og halloween – både i drinks, kager og aftensmaden.

Tag et kig og bliv inspireret. Skoven er clearet, og middagen står lysende tilbage.

Se mere på tastespotting.com

 





Skriv en kommentar til Tastespotting serverer den flotteste mad