De fleste i Aalborg ved nok, hvad platform4 er, og hvilket fedt univers man bevæger sig ind i nede ved de gamle siloer. Hvis I ikke ved, hvad Platform4 er, kan jeg ikke sige andet end, at I virkelig burde tage fjollehumøret på og hoppe af sted ned mod de grå beton klodser, der gemmer på et fortryllende og livligt kosmos…
Især lørdag den 29. oktober ville være en udemærket dag at besøge Platform4 på. Det er nemlig dagen, hvor alle kreative sjæle i Aalborg kan fremvise deres fantastiske og inspirerende ideer. En af disse sjæle vil vinde Platform4 Awards 2011 og dermed 10.000 kr. og gejsten til at finde på flere skæve effekter, objekter eller hvad end den kreatives hjerne finder på.
Alle os andre (selvfølgelig også kreative sjæle, men måske ikke kreative nok til, at vinde 10.000 kr.) kan nyde alt kreativiteten samt bands som Band Ane, Reptile & Retard, Tone, Rufus Spencer, Vectral, Zjakalen og mange flere lækre navne!
Det bliver utvivlsomt et brag af en fest og musikken kunne ikke blive bedre, så sæt lige et stort, fedt kryds i kalenderen peeps!
Mere viden:
PLATFORM4
http://da-dk.facebook.com/platform4
MUSIKKEN
http://www.myspace.com/bandane
http://www.myspace.com/reptileandretard
http://www.bandbase.dk/bekkerbeats/Track/100050/Zjakalen-Kom-saa/
Skriv en kommentar