Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
KulturNat 2011

Formidlingsprojekt: Imagine Community, Kulturnat Aarhus 2011


Den 14 oktober i Aarhus står i kulturens navn. KulturNat Aarhus 2011 med temaet ’Rethink’ er en årlig kulturel begivenhed, der arbejder på at synliggøre kulturlivet i Aarhus. KulturNatten vil inkludere en mangfoldighed af både store og små kulturinstitutioner, vækstlags- og uddannelsesmiljøer, bredt appellerende kultur, niche- og undergrundsmiljøer, erhvervsliv osv – det er en aften for alle. Grundtanken bag KulturNat Aarhus er, at Aarhus på denne aften fremstår som et laboratorium eller eksperimentarium for nytænkning og forening mellem og af divergerende kulturformer. Der eksisterer et ønske om, at der herved kan lægges et fundament for et eksperimenterende kulturliv i udvikling, som kan spire og udvikle sig til nye konstellationer, skæve vinkler eller samarbejder.

Jeg vil personligt gerne opfordre Jer til at komme ned i Aarhus Kunstbygning mellem 17-24. Med årstemaet, Imagine, som rettesnor har årets udstillinger i Aarhus Kunstbygning omhandlet kunst, der engagerer sig i emner som miljø, samfund og politik, og hvorledes disse er forbundne. I Kulturnatten 2011, der bærer titlen Rethink, skydes en trilogi af temaarrangementer i gang under overskrifterne Imagine Community, Imagine Movement og Imagine Reality. Disse arrangementer har mine medstuderende og jeg udviklet og arrangeret og kommer til at foregå henover efteråret/vinteren. Imagine Community arrangementet har til hensigt at undersøge, på hvilke måder aktiv forestillingsevne og dialog kan danne platform for forandring. Således vil der være skabt rum for at nytænke og diskutere begrebet fællesskab med afsæt i lokalsamfundet. Så slå vejen forbi vores tilbagelænede tænketank i form af et Lennon hjørne og bidrag med din mening, strøtanke, umiddelbare association eller gennemtænkte vision omkring det fællesskab, de bevægelser og de virkeligheder, der kunne blive vores fremtid.





Skriv en kommentar til Formidlingsprojekt: Imagine Community, Kulturnat Aarhus 2011