Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Simon Spies (by Lasse Blond)

Hurra for Simon Spies!


Den 1. september 2011 er dagen, hvor en af danmarkshistoriens mest markante iværksættere ville være fyldt 90 år, hvis ikke hans udsvævende og excentriske livstil havde gjort det af med ham mange år før tid.

Jeg tænker selvfølgelig på rejsekongen og milliardæren, Simon Spies, stifteren af Spies Rejser.

En ener i dansk erhvervsliv, der får Klaus Riskjær og Kurt Thorsen til at ligne farvefattige regnedrenge – uden at Spies skal sammenlignes med de to herrers tvivlsomme forretningsmetoder i øvrigt! For der var intet lyssky over rejsekongens forretning – kun en dundrende succes, der desværre lå i ruiner 10 år efter hans død i 1984.

Hans ven filosoffen Jurij Moskvitin (forfatteren bag den roste Henrik Stangerup biografi ”Du må ikke sjuske med dit liv” 2008) fortæller i bogen ”Spies – Historien om et venskab” (1984/1999) om sit møde med Spies. Den begavede hjerne, der jonglerede med den danske presse og sladderpresse efter mantraet ”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”. Og Spies vidste om nogen, hvordan han skulle ’brande’ sig selv og sit rejsefirma – inden ordet ”branding” overhovedet havde spalteplads i den danske nudanske ordbog. Spies blev på godt og ondt en myte allerede i sin levetid.

Spies med vennen og studiekammeraten Mogens Glistrup. I universitetstiden spillede Spies og Glistrup bordtennis mod hinanden. Begge var de lynende intelligente og diskussionslystne. Begge forlod de universitetet med topkarakterer. Det var Glistrup, der rådede Spies til at gifte sig med en ung kvinde for, at Rejsekongens kæmpeformue fik en arving, og det hele ikke tilfaldt staten. I en alder af 61 giftede Spies sig i 1983 med den 20-årige Janni Brodersen. Hun arvede ham og drev Spies Rejser videre efter Simon Spies' død.

 

Sælger og imperiebygger

Simon Spies viste allerede som knægt en udpræget sans for forretninger bl.a. solgte han chokolade ved den lokale biograf i Helsingør. Devisen var at gemme halvdelen af de tjente penge, mens den anden halvdel kunne spenderes eller senere investeres. Spies havde forretningstalent, men han var også udmærket med en knivskarp hjerne. Efter universitetet kunne han skrive cand.polit og cand.psych på visitkortet – selvfølgelig med topkarakterer i begge fag.

Tre år som rejseleder ved de Forenede Rejsebureauer gav ham en værdifuld indsigt i rejsebranchens styrker og svagheder – og ikke mindst øjne for uudforskede markedsandele. Det var drivkraften, der fik ham til at grundlægge Spies Rejser i 1956 – indtil slutfirserne en succesfuld dansk erhvervshistorie med sine billige flyrejser, sine grisefester og stædig insisteren på højt humør og, at de rejsende skulle have det sjovt.

I 1984 da levercanceren vandt over Spies havde Spies Rejser 1000 ansatte og sit eget flyselskab Con Air, som Spies havde købt i 1965, men rejsefirmaet havde mistet ”Formanden” og drivkraften i foretagenet. Den excentriske leder, der kunne skabe opmærksomhed om firmaet og hive overskrifter hjem om sine seneste udskejelser.

Simon Spies var berygtet for sin umættelige appetit efter det modsatte køn. Journalisten John Lindskog fortæller om engang han mødte Spies i nattelivet. Her spurgte Spies om Lindskog ville være med til en forbrugertest? Lindskog nikkede og steg ombord i Spies' store Mercedes, hvorefter de kørte til et bordel i Sydbyen og hentede en håndfuld ludere. Spies sendte damerne med taxa til Hotel Mercur (Spies' domicil i Hovedstaden) - samme manøvre gentog den nordlige ende af byen og igen blev en håndfuld ludere sendt i taxa til Mercur. På øverste etage på Hotel Mercur (Spies' lejlighed) beder Formand Spies pigerne om at klæde sig af og placere på en lang række: Sydbyen til venstre og den nordlige bydels piger til højre. Luderne makker ret, og herefter smider Spies selv kludene. Han giver hver enkelt pige et "hug", hvorefter han rejser sig op, klør sig i skægget og udbryder: - Jaeh, jeg må nu nok sige, at det falder ud til Sydbyens fordel.

Bolledamer og Karl Marx-skæg

Som dansk erhvervslivs l'enfant terrible forstod Spies at få medieomtale. Men direkte skandale var det, da han efter premieren på filmen "Bordellet" i 1972 havde sex med filmes hovedrolleindehavere til efterfesten på den københavnske restaurant Husmanns Vinstue.

En del af historierne om Spies (og dem er der mange af) er med i Moskvitins bog. Det er historier om en mand, der levede et udsvævende, ja, faktisk selvdestruktivt liv med sprut, damer og stoffer. Spies ville udforske ”Sjælen” og stiftede Det Psykedeliske Selskab, som Moskvitin også var medlem af, hvor medlemmerne indtog uhørte mængder af piller og stoffer på eksotiske destinationer i verden. Resultaterne af de psykofarmakoniske eksperimenter var, at Spies i perioder var utilregnelig og ude af stand til at tage stilling til gangen i firmaet – selvfølgelig måtte udskejelserne indstilles.

Formand Spies behøvede ikke være på stoffer for at vække opsigt. Hele hans fremtoning med det buskede Karl Marx-skæg, hans leopardskinssko og stokken vakte opsigt, og det samme gjorde det evige følgeskab af tre purunge skønheder: Morgenbolledamerne. Et navn pigerne fik, fordi Spies hver morgen forlangte friskbagte boller på bordet, men selvfølgelig ydede pigerne også andre tjenester. Moskvitin beretter også lystigt om sexfesterne i privatvillaen i Rungsted.

Direkte skandale vakte det, da Simon Spies efter gallapremieren på en pornofilm gik med til efterfesten og havde omgang med filmens to kvindelige hovedrolleindehavere i al offentlighed: Selvfølgelig var det forsidestof, og optrinet kostede ham det længevarende forhold han havde haft til én kvinde – Spies kunne ikke være monogam! Men Spies forstod også at vinde den danske befolknings sympati.

Publikums favorit

Udover at provokere bedsteborgerne, vandt Simon Spies stor sympati for sin medvirken i radioprogrammet ”Spørg Bare” i starten af 1970’erne sammen med Erhard Jakobsen, Cleo Jensen og John Price. Her kunne lytterne stille spørgsmål til panelet, og mange nød godt af Spies underfundige humor underspillet af hans karakteristiske skræppende papegøjestemme. Det var bl.a. her han fik spørgsmålet om, hvad han som mangemillionær og en mand, der havde alt, ville ønske sig i fødselsdagsgave? Hvortil Spies svarede:

– Jeg ønsker mig en globus i fødselsdagsgave – I naturlig størrelse.

Det er uvist, hvad Spies havde fået i gave, hvis han havde oplevet sin 90 års fødselsdag i dag. Men sikkert er det, at da han døde i 1984 mistede Danmark en af sine mest fascinerende og farverige personligheder – en provokatør med en knivskarp sans for gode forretninger. Hurra for eneren Simon Spies!

Der er mange historier om milliardæren Simon Spies. En af dem er, at han i det Kongelige Teater havde betalt for en siddeplads til sin stok. I virkeligheden var stolen ved siden af ham ledig, men Spies benægtede ikke den første udlægning - den passede jo godt til hans selvforståelse og ekstravagante livsstil.

 

Jurij Moskvitins bog ”Spies – historien om et venskab” (1984/1999) kan varmt anbefales.

Tegning: Lasse Blond Larsen ©





Skriv en kommentar til Hurra for Simon Spies!