Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
pool1

Swimmingpoolen er en illusion


Når besøgende hos PS1 Art Center i New York kredser rundt om museets indendørs swimmingpool, møder de et temmeligt sært syn; andre fuldtpåklædte museumsgæster går rundt på poolens bund. Disse museumsgæster lider ikke af iltmangel og bevæger sig helt ubesværet rundt dernede.

Udstyret med en klassisk poolstige og et træbelagt dæk ligner swimmingpoolen umiddelbart en ganske almindelig pool. Men dykker man kun 10 cm nede i poolen, er det store bassin dækket af en plastikplade. Oven på pladen flyder vand, og nedenunder findes et stort hulrum, som museumsgæsterne kan få adgang til og frit bevæge sig rundt i. Swimmingpoolen er altså kun en illusion!

Værket “Swimming Pool” er lavet af den argentinske kunstner Leandro Erlich. Værket er lavet i to identiske versioner og kan ses hos Ps1 Art Center i New York og hos 21st Century Art Museum i Kanazawa i Japan. Leandro Erlich har lavet adskillige andre installationer, der bl.a. indebærer et skibsvindue, hvor udsigten i virkeligheden er en videooptagelse af behagelige bølgegange samt en trappeopgang vendt vertikalt. Lyder det skørt nok til at være interessant, så tag et kig på Erlichs hjemmeside.

Her ses poolen nedefra. Museumsgæsterne befinder sig i et hulrum og kan kigge op på beskuerne.

 

Et kig op på beskuerne igennem overfladen, som er dækket af vand.

 





Skriv en kommentar til Swimmingpoolen er en illusion