Barbie, Ken og ungerne i hårrejsende, bloddryppende scenarier, gennemsyret af en banal, morbid humor, men den amerikanske fotograf Mariel Clayton, kan andet og meget mere end det. Hun iscenesætter og ironiserer over den moderne verdens absurditet, har et eminent blik for detaljer og en kunstnerisk fandenivoldskhed, som hører blandt de sjældne.
Første hop ind i hendes billedverden efterlod mig i en tilstand, der i dén grad mindede mig om den jeg befandt mig i under læsningen af American Psycho; halsen snurrede sig sammen, kvalmen steg, maven gik op i omdrejninger og det var en næsten uudholdelig konfrontation. Ak ja- jeg er en påvirkelig sjæl, men psykopatiske voldscenarier går under huden på mig og i dele af Mariels kunstneriske verden er der tale om voldsomme blodbad. Min umiddelbare reaktion var, at det forekom letkøbt og lidt for oplagt at vende vrangen ud på det idylliske, idealiserende Barbie-univers, men Mariel Clayton gør det med kant, dybde og en insisterende ironi, der gav mig blod på tanden. Så modsat American Psycho har jeg følt mig draget til at hoppe ind og ud af Mariels univers i en del tid nu og hun har, hop for hop erobret min faglige respekt og fastholdt min interesse.
Mariel Claytons værker kan udforskes og købes her:
http://www.thephotographymarielclayton.com/#!
http://www.5piecesgallery.com/category/mariel-clayton
http://www.redbubble.com/people/sniperphotog
http://www.facebook.com/pages/the-photography-MARIEL-CLAYTON/19626416014
Skriv en kommentar