Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
ks0

En søndagstur til Tistrup


Umiddelbart havde jeg aldrig fundet vej til den lille flække Tistrup, der gemmer sig bag marker og støvede grusveje på den jyske hede, hvis ikke det var for Kunstnernes Sommerudstilling. Midt ude i (nærmest) ingenting lå Janus Bygningen. En bygning, som rummer Kunstnernes Sommerudstilling (KS), som er én ud af fire danske udstillinger, der årligt viser en række censurerede værker. En censureret udstilling er det i sandhed; I år har censorerne kogt 2380 indsendte værker fra 483 kunstnere ned til 139 værker fra 72 kunstnere. De mange værker spænder over kategorierne: maleri, grafik, skulptur, kunsthåndværk, teksttilkunst, foto og blandform.

Tistrupturen havde dog en fornem finesse: Min veninde og medkulturspotter Line Riisager Henriksen var sluppet igennem censorernes stramme nåleøje med tre af hendes baroklignende terriner fra serien “Haute Couture Terrinkollektion” (tidligere beskevet her). Derfor var der god grund til at sætte dagen af til kunstudflugt.

Men selvom man ikke kender en af de 72 udvalgte kunstnere, kan en hyggelig søndagstur mod Janus Bygningen anbefales. Generelt synes jeg, at udstillingen som helhed svingede meget i kvalitet. Størstedelen af udstillingen bød på malerier, hvor mange efter min mening ikke rangerede højt på de malertekniske egenskaber. Heldigvis rummede KS også andre værker, jeg brugte længere tid på at studerede og leve mig ind her. Mere om udstillingen kan læses her. For neden er udvalgt et par stykker, som fangede min opmærksomhed i ekstra lang tid:





Skriv en kommentar til En søndagstur til Tistrup