Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
IMG_9737

Your rainbow panorama


I 2007 afholdt Aros en konkurrence om tagprojektet, der skulle fuldende Aros bygningens koncept, som er bygget op over Dantes ”Guddommelige Komedie”. Denne konkurrence vandt Olafur Eliasson, og med realiseringen af Your Rainbow Panorama er forbindelsen mellem himlen og helvedet etableret. Helvedet repræsenteres i den integrerede og permanente udstilling De 9 Rum på museets nederste etage, der symboliserer de 9 kredse i dødsriget, mens den snoede trappe i midten af museet symboliserer opstigningen over skærsildsbjerget og op til himlen – Your Rainbow Panorama.

Your Rainbow Panorama byder på en sansevandring gennem det panoramiske forløb med udsyn ud over hele Aarhus i forskellige farver. Om natten er Your Rainbow Panorama oplyst indefra af spots i gulvet, således den kan ses ude i byrummet, og alt efter hvor man befinder sig i forskellige farver. Både beboerne i Aarhus og gæster kommer til at se byen i nye farver, fra nye perspektiver og fra andre vinkler både indefra og ude i byen, hvor der kastes farver på gader og bygninger alt efter solens placering.

Unikt ved Your Rainbow Panorama synes jeg er, at det enkelte individs perceptionsmodus er så meget i fokus. Alle kan nyde det, da det her er eksplicit, at det bl.a. handler om det den enkelte får ud af hans/hendes sanseoplevelse. Og jeg tror netop i denne subjekt/objekt relation, at der kaldes på et større smagsfællesskab end man har set før, da Aarhus er omdrejningspunktet, og derfor det vi har til fælles, og det er byen vi gør os nye erfaringer i gennem Your Rainbow Panorama som filter.





Skriv en kommentar til Your rainbow panorama