Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
1304670588_2561x1601_2011-the-tree-of-life-picture

Rumrejsen 2011: The Tree of Life


”The Tree of Life” (Gulpalmevinderen 2011) er bestemt et biografbesøg værd, hvis man finder en biograf der gider vise den…

 

”The Tree of Life” sidder lige, hvor den skal. Det vil sige, den lever som klare glimt i erindringen længe efter balderne har sluppet det polstrede stolesæde i biografmørket, og så er filmen flot, forbandet flot.

Filmen kan vel bedst beskrives som visuel tour de force… en øvelse som kun få instruktører vil begive sig ud på, men Terrence Malick tør – og med Brad Pitt, Sean Penn og den naturskønne Jessica Chestain på rollelisten har den amerikanske instruktør rustet sig med et sand drømmehold, når han på lidt mere end to timer vil bevise, at han vil regnes på kanonlisten over de helt store instruktører.

 

Fra bakterie til menneske

Stanley Kubricks ”Rumrejsen 2001” fra 1968, baseret på Arthur C. Clarkes science fiction klassiker, er den film, der mest af alt minder om ”The Tree of Life”. Hvorfor nu det? Hvordan kan en skildring af en drengs opvækst i en hvid sydstats middelklassefamilie dog lede tankerne på science fiction?

Jo, det er grebet Malick tager på sin filmfortælling. Han vil så meget mere end skildringen af det nære familieliv med de selvfølgelige intriger og konflikter. Malick vil en universel fortælling – han vil vise os menneskets fortælling, eller myte om mennesket på godt og ondt.

Derfor spiller skabelsen en central rolle i ”The Tree of Life”, der på en overbevisende visuel måde skildrer livets tilblivelse på Jorden fra bakteriestadiet, over dinosaurerne til menneskets fødsel. Vi må fatte denne livscyklus, hvis vi skal forholde os til Familien O’Brian og den lidelse familien gennemgår ved tabet af én af de tre sønner, sådan bliver tabet et universel tab og sådan kommer det til at gøre rigtig, rigtig ondt, når vi hører den fortvivlede moder anråbe Gud, når hendes stemme blot bliver en hvisken blandt stjernetåger og supernovaeksplosioner. Pludselig kan vi alle kan relatere til følelsen af tab og det at miste.

Terrence Malick får sit publikum til at tænke over livets universelle spørgsmål, når han drager på en visuel og teknisk imponerende rumrejse for lige så sikkert i næste øjeblik at skildre det nære familieliv. Foto fra filmen.

 

Poetisk filmoplevelse

”The Tree of Life” er et filmisk digt; nej, måske snarere en højsang. Det er en film, hvor der er langt mellem replikkerne, fordi filmstrimlen er brugt på naturoptagelser så smukke, at Animal og National Geographic kommer til at ligne lokal-tv til sammenligning. Malicks film skal ses, hvis man ønsker at se, hvordan filmkunsten ser ud anno 2011 – og jeg mener filmkunst i ordets mest kunstneriske forstand.

Så er spørgsmålet bare, hvor man finder filmen? For selv om gode ”gamle” Pitt er trækplaster for de kvindelige publikummer, så går filmen desværre kun i få biografer i Danmark. Se hvilke her.

Så spænd sikkerhedsbæltet på det røde biografsæde og lad en guldpalmevinder føre dig ud i universets yderste afkroge og tilbage igen, en rumrejse du sent vil glemme.

 





Skriv en kommentar til Rumrejsen 2011: The Tree of Life