Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Transit

Jonas Hvid Søndergaard


Et af mine yndlings medier er og vil altid være maleriet. Det er fantastisk hvad kunstnere op igennem kunsthistorien har udfoldet på maleriets flade. Men maleriet har ikke haft det nemt det sidste stykke tid, nye medier er kommet til, og én jeg især tænker på, er det digitale medie. Der er ingen begrænsninger for, hvad der kan skabes på alle mulige andre flader, og med alt andet end pensler, blyanter og maling m.m. Men maleriet har og kan noget digitale billedmedier ikke kan, og det er bl.a. at det har en tilstedeværelse, en stoflighed og det er sansbart på en mere nærværende måde. Farven er påført og er tilstede lige der foran én!

Det jeg rigtig godt kan lide ved Jonas Hvid Søndergaards malerier er hans måde at blande forskellige stiltræk på, og skabe flere dimensioner i det enkelte maleri ved brug af mange forskellige elementer, der ligefrem kunne karakteriseres som fremmedlegemer i forhold til hinanden. Grafiske skulpturelle genstande svæver i abstrakte og drømmende rum, der brydes af skarpe linjer. Som beskuer føler man sig betragtende, man er ikke en del af rummet, men man drages af det. Man vil dybere ind i de universer han skaber. Jeg er glad for at se, at det ikke er alle der har givet op på maleriet, og jeg er helt vild med hans måde at udnytte dets muligheder på.  Et af mine yndlings malerier er især Transit. I nogle af hans værker er der genkendelige genstande som altaner eller stiger, som er med til at bryde det ellers totalt abstrakte, men udover det er der ikke noget fra den genkendelig verden. Jeg falder især også for mange af værkerne, fordi nogle af de elementer han bruger kan genkendes i plakatkunst også, som jeg har lidt en svaghed for. Men tjek hans kunst ud og udforsk de forskellige malerier.

 





Skriv en kommentar til Jonas Hvid Søndergaard