Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Composition in White, Red and Blue, 1936

Min Mondrian


1900 tallet havde nogle af de mest fantastiske kunstnere, arkitekter og designere. Og det er personligt et af mit favorit århundreder inde for kunsten. Og jeg vil denne gang lægge mit hjerte på bordet og dele med Jer en af de største og mest betydningsfulde kunstnere for mig, nemlig Piet Mondrian (1872-1944). En kunstner der i sit virke startede ét sted og derfra konstant og målrettet udviklede sin kunst hen imod en total abstraktion. En kunstner der værdigede maleriet, og det maleriet især kan, ved udelukkende at arbejde med det som et forgrundsplan. Hans livssyn hang uløseligt sammen med hans kunstneriske visioner, og han tog afstand fra de fysiske fænomeners verden. Han ville skabe universel harmoni og absolut renhed i sin kunst. Han skabte dynamik og spændinger igennem linjerne og deres fine overlapninger af hinanden (der også giver dybde) rektangler og brugen af primærfarverne: rød, blå og gul samt ikke-farverne sort og hvid. Den simpelhed og renhed malerierne ved første syn afkaster dækker over en større kompleksitet. Tag ikke fejl, Mondrians kunst er meget åndelig og dybt religiøs, og han ønskede at hans kunst ville være så livgivende at det ville være styrende for det enkelte individs liv og dermed resten af samfundet.

Det er muligvis et utopisk livssyn, men hans kunst rører noget i mig, og mit syn på verden bliver en smule smukkere med hans malerier som filter. Håber det vækker inspiration til at udforske Mondrians kunst, det er det værd!

 





Skriv en kommentar til Min Mondrian