Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
OPERAEN

Bureau Detours


Mine øjne er så sent som i fredags blevet åbnet, for noget de alt for længe har overset; nemlig Bureau Detours. Bureau Detours er et kunst – og arkitekturfællesskab med rødder i Aarhus, der består af både kunstmalere, lyd og lys kunstnere, arkitekter, designer og gartnere. De afprøver og udvider grænserne for det offentlige rum, hvori der skabes nye rum for at interaktion og relation kan opstå mellem mennesker. Værkerne består af både projekter, installationer og skulpturer m.v. og mange af værkerne synes derfor at have karakter af relationel æstetik, hvor kunstværket opfyldes når interaktionen mellem mennesker sker i de fysiske rammer, der er skabt.

Hvis I husker Aarhus Festuge i 2008, så var det deres skulptur/værk OPERAEN, der var bygget ved Århus Kunstbygning, og som fungerede som både scene for musikerne, haver, små huse og træhytter, bar og suppekøkken etc. Jeg var selv til koncert der, og det var en fantastisk oplevelse. Men det var først i fredags jeg fik sat et navn på dem, der havde skabt rammerne for denne fede oplevelse, som jeg gerne vil have flere af! Så shame on me! Og hvis I ligesom mig har haft øjnene lukket for denne fantastiske gruppe, så tjek deres hjemmeside ud: http://www.detours.biz/, og kig deres tidligere kunstprojekter igennem og se, hvor og hvornår det næste sker.





Skriv en kommentar til Bureau Detours